Eftersom vi efterhånden er langt inde i påsken, så er det på tide at gøre haven klar til forår og sommer. Det kan være en tidskrævende proces at istandsætte haven. Tid er lig med penge, og hvis du vil undgå at bruge al din tid i haven, så kan bør du investere i en række ting, som både gør istandsættelsen af haven sjovere men også hurtigere. I denne artikel finder du gode råd til, hvilke investeringer du skal gøre dig til haven.
Det rigtige udstyr
Vi har førhen skrevet artikler om, hvor vigtigt det er at beskære buske og træer til. Det kan være svært at gøre med en helt normal saks. Du bør derfor investere i en form for havesaks. Du kan også investere i en kædesav, da du med sådan en kan spare mange kræfter og tid. Desuden kan det være svært at klippe hæk eller tilklippe et træ, hvis man ikke har den rigtige højde. Derfor kan du lige her finde stiger, som kan gøre enhver hækklipning nemmere.
Hjemmedyrkede råvarer
En billig men fordelagtig investering du kan gøre til din have, er at lave en køkkenhave. I din køkkenhave kan du have alt fra tomater til krydderurter. Du kan spare mange penge ved at have en køkkenhave, da du på denne måde ikke skal ud at købe et bundt basilikum hver gang, du vil pynte tomatsalaten med et par basilikumblade. Desuden er det også meget mere lækkert at tilberede retter med hjemmedyrkede råvarer. Sidst men ikke mindst så er det sundt for dig og miljøet. Det skyldes at der ikke bliver brugt unødvendigt plast til indpakning af for eksempel kartofler og der ikke bliver brugt sprøjtemidler til at fremme processen.
Opfordre til aktiviteter
En god investering til din have er ved at implementere elementer, som vækker lysten til at røre sig. Det kan være alt fra et klassisk gyngestativ til en minifodboldbane i baghaven. En anden idé til haven er at indrette et hjørne af haven med en lille bålplads. Her kan hele familien riste skumfiduser eller lave snobrød over ild.
Det er ikke blot børnene som kan få stor nytte af tingene, men også forældrene. Børnene kan udvikle deres motoriske og balance evner og forældre kan få hyggelige stunder med børnene samt få motion på en alternativ måde.
Ved at istandsætte din have vil din husværdi ligeledes stige, så hvis du overvejer at sælge din bolig, så bør du istandsætte din have inden. Din have er det første, som køber ser og er derfor altafgørende for førstehåndsindtrykket. En ejendomsmægler har for eksempel oplevet, at ved en husejer investerede 2000 kroner på haven, steg husværdien med hele 100.000 kroner. Så selvom det kan virke uoverskueligt at istandsætte haven, kan det i den grad betale sig.