Der er ikke noget som at sidde i sin have på sin havebænk eller i en stor stol og nyde solskinnet, komplimenteret med en kold drink. Foråret begynder at titte frem og det er snart tid igen til at finde havemøblerne frem til haven – og tid til de lange og dejlige sommeraftener i haven eller på terrassen.
Havemøbler gennem tiden
Vi har siden tidernes morgen har nydt godt af deres udendørs havemøbler. I de helt tidlige år var møblerne bygget af træ, og var som oftest enkelte borde med træstole eller træbænke til. Det blev i mange år op til 1920-1940’erne anset for at være en luksus som kun de allerrigeste havde råd til.
I denne tid begyndte flere at have råd til sommerhuse, og kolonihaven fik sit indtog blandt den danske befolkning. I disse år udviklede havemøblerne sig også, og kom i forskellige designs. For eksempel blev den velkendte liggestol opfundet i 40’erne og blev en mere eller mindre almindelig del af den udendørs havekultur.
I disse år var det populært at købe havemøbler af træ og bambus. I de senere år mellem 1960’erne og 1980’erne blev det i højere grad mere almindeligt at investere i havemøbler af plastik, og gerne i flere og spraglede farver, så de matchede tidens trends.
I de nymoderne tider er der kommet mere fokus på de miljørigtige og bæredygtige møbler. Tidens trends er igen præget af teak havemøbler og havemøbler af træ. Disse slags havemøbler er også langt mere holdbare og kan holde i mange år, hvis man beskytter dem ordentligt om vinteren, og mod regn og blæst.
Der er også kommet en udvikling i stilen og tendensen for havemøblerne. Det er blevet enormt populært at købe havemøbler som udendørs sofaer og senge som matcher den trendy lounge-stil. Som oftest kan disse fås i træ, og kurvemøbler er særligt populære.
Hvordan vælger du havemøbler der passer dine behov?
Valget af havemøbler kommer som alt andet an på din personlige stil, og selvfølgelig dine behov. Er du den traditionelle type søger du måske klassiske havemøbler i vintage designs? Eller, er du den moderne type, som bevidst går efter hvad der er oppe i tiden og følger tidens ånd?
Det kan også tænkes at du har en stor familie og en have med et større areal at gøre godt med, eller at du måske har en mindre have og trænger til at udsmykke den med enkelte møbler. Disse små ting har alle betydning for dine valg af møbler og indretning.
Har du en stor have og masser af græsplæne eller en tagterrasse, vil det være ideelt at købe havemøbler med alt slags tilbehør. Du kan vælge sæt, haveborde og havestole og nyde en udendørsmiddag, og endda købe liggestole som matcher til.
For at gøre noget ekstra ud af indretningen kan du eventuelt købe et fuglehus eller et lille springvand til. Måske en pavillon vil passe godt ude på haven, og så vil den være praktisk under de køligere aftener.
Går du efter den klassiske og traditionsrige stil er de hvide træmøbler med bænke til hver side altid et sikkert hit. Især oppe i sommerhusene vælger folk typisk de lysere farver til give haverne varme.
De passer godt til den enkelte stil, og er særligt smukke på brosten og grønt græs. De klassiske havemøbler kommer som regel ikke i mange farver og veksler mellem hvid, sort og brun, men de passer ind i de fleste haver. De klassiske havemøbler af træ vil som regel have bedst af at stå under et tag eller at blive gemt væk i vintermånederne.
Går du efter de moderne havemøbler, vil du typisk gå efter den førnævnte lounge-stil. Her er det ikke så meget borde og stole som sofaer, sofaborde og lænestole til haven som gælder. Havemøblerne er som regel dekoreret med puder og hynder, der gør dem behagelige at sidde i og læne sig tilbage i.
De passer bedst til den grønne have og er særlige smukke under et træ, eller på tagterrassen. Mange vælger at finde et lille område i haven, for eksempel i midten eller i et hjørne hvor de kan stille deres sæt. Stil gerne et lille bord i midten og stil de andre møbler omkring.
Køb stearinlys eller små lanterner til for at skabe en god stemning. Står dine møbler nær et træ, kan du passende dekorere det med søde lyskæder. Køb gerne lamper som kører på batteri, for at spare penge og strøm, og samtidig skåne miljøet.
Du kan få og købe alle slags lamper både til jorden, som passer til sten eller græs, og også til møblerne. Hvad end du vælger lamper eller levende lys vær påpasselig, og særligt nær træ! De moderne havemøbler er tit i de mere jordnære farver som grå, mørkebrun og sort. Som de klassiske havemøbler passer de ind i alle slags haver, og skaber altid god stemning, og haverne ligner tit en udendørs dagligstue.
Priser og tilbud på havemøbler
Du kan få havemøbler til alle slags priser. Listen er lang, og der er ingen grænser for hvad du kan pynte din have med. Billige havemøbler kan købes i de større dagligvarebutikker eller i møbelforretningerne eller du kan købe brugte havemøbler hos DBA.
På jysk.dk er der også et stort udvalg af de helt billige havemøbler, ofte på tilbud. Men det er også muligt at finde gode tilbud på de mere eksklusive havemøbler. Disse er tit lavet af polyrattan, et særligt materiale, kan købes i specifikke butikker som kun sælger havemøbler- online eller i fysiske butikker. Materialer som nonwood, malet fyrtræ og specielt solide havemøbler i teak har vundet stort indpas i 2017 og her i 2018.
Hvis du er ude efter at gøre et godt kup på sit havemøbelkøb og leder efter nogle lidt specielle produkter og tilbud, bør du kigge efter havemøbler på hoslange.dk, hvor der bl.a. er et stort udvalg af havemøbler i teak.
Ønsker du at holde en stor fest for venner og familie, så kan du leje telte her.