Mange vil sikkert allerede begynde at tænke på noget andet når man snakker om at udskifte sine gamle vinduer med nogle nye og mere energivenlige vinduer. Alt dette kun pga af en ting. Penge. Ikke nok med at vinduer i sig selv er en halvdyr affære at skal investere i, men så kommer arbejdslønnen oveni for den håndværker der skal sætte dem i.
Men her er det jeg tænker, hvorfor ikke gøre det selv. Ja det tager lidt tid, men så svært er det heller ikke at sætte nye vinduer i, slet ikke hvis man hele tiden tænker over hvordan man bedst kan hjælpe sig selv. Her tænker jeg på hvordan man kan gøre nogle ting for at spare på de tunge løft, som et vindue jo er.
Når man skal i gang med at sætte vinduer i så er der en ting som er virkelig vigtig, og det er opmålingen af vinduet. Man skal gøre sig meget umage med at få målt det rigtigt op, da vinduet så ellers vil være for stort, eller for lille, så der kommer en alt for stor fuge uden om vinduet.
Metoden til at måle et vindue op, kan du læse i en artikel her på bygselvviden.dk, her får du hele opskriften på hvordan du måler et vindue op, tager det gamle vindue ud, sætter det nye vindue i og laver en pæn afslutning.Noget man skal være specielt opmærksom på, er det med at holde 12 mm luft hele vejen rundt om vinduet, så der er plads til lidt isolering og efterfølgende en fuge af den model man vælger.
I artiklen er der også beskrevet hvilke typer af fuge man kan lave.
Som jeg skrev tidligere så er det altid en god ide at finde metoder til at komme ud i ujævne løftestillinger. Vinduer er en tung størrelse at rende rundt med, og de er også meget uhandige at slæbe rundt med.
Læs også: God ide med en tilstandsrapport
Der findes allerede en del hjælpemidler på markedet der kan afhjælpe med de tunge løft. Blandt noget af det som nærmest er et must at have, er sugekopper til at løfte vinduet med. En anden ting som er guld værd for at flytte rundt på vinduer, er en lille vogn med gummihjul, som man kan sætte under vinduet i den ene ende, og så kan man styre sig fremad ved at hold balancen og kun løfte i den ene ende.
Generelt er det altid et mindst et 2-mands job at løfte på vinduer, ellers snakker vi meget små vinduer hvis man skal klarer det selv. De fleste tænker måske “ja ja det kan jeg da godt klarer selv” og det kan de måske også i den givne situation, men hvor mange gange kan man holde til det, og hvordan bliver ens ryg efter alle de tunge løft i uvante positioner? Pas nu på dig selv og få andre til at hjælpe, eller går dig selv den tjeneste at tænke over hvordan du selv skal løfte mindst muligt. Hvis du ikke har mulighed for selv at bortskaffe de gamle vinduer, så kan det være en fordel at undersøge mulighederne for at leje en container eller en trailer til formålet.
Du kan også se mange andre muligheder for Gør-det-selv projekter på den hjemmeside jeg nævnte tidligere. Der er rigtig mange gode artikler, og de er som regel godt illustreret med gode billeder eller tegninger.