
Vi ved alle sammen, hvor lækkert det er at sidde i en lækker have, omgivet af natur og i ro og mag kunne nyde solen og hinandens selskab. Med en have har du din egen personlige legeplads og naturlige åndehul, og alle byboere, der måtte komme på besøg, er uden tvivl bundhamrende misundelige på dig.
Men, hvis det er din have, ved du også, hvor meget arbejde det kræver at få den til at se så smuk ud, som den gør. For ukrudtet gror for et godt ord og buske, hække og træer skal klippes og trimmes ustandseligt.
Hvis du elsker din have, men ikke har verdens grønneste fingre, kommer her 3 tips til dig, der vil have en have, der er nem og ikke kræver den store vedligeholdelse.
1. Vælg planter, der trives i din have
Umiddelbart er det nemt at finde planter, der trives i solen – så den del giver sig selv. Men mange haver er tynget af, at dele af haven er dækket af skygge det meste af dagen. Hvis du har solelskende planter, som hovedsageligt befinder sig i skyggen, vil de enten dø hurtigt og agere næring til ukrudt, eller de vil kræve hårdt arbejde at vedligeholde.
Det samme gør sig gældende den anden vej rundt – hvis en plante har brug for sol, så plant der, hvor der er mest sol.
Derfor; overvej hvor dine planter skal plantes, og undersøg miljøet der. Så sikre du at naturen klare så meget af plejningen af din have, som overhovedet muligt!
En anden ting at overveje, før du køber de smukkeste, største og dyreste planter du kan opdrive, er at sjældne planter som tommelfingerregel kræver mere omsorg og pleje, end de helt klassiske. Derfor kan du overveje at kigge på klassikere som stauder, bonderoser, storkenæb og mange andre planter som er nemme at holde, og som din bedstemor nok sagtens kan gøre dig klogere på. For der er stor forskel på, hvor meget omsorg de forskellige planter har brug for.
2. Undgå bar jord
Et nemt og simpelt tip, som du virkelig skal være opmærksom på, er at, der ikke bør være noget bar jord i din have.
For det første skal en have helst have farver. En grå eller brun plet bar jord er sjældent noget, der pynter gevaldigt i nogen som helst have.
Derudover er bar jord en magnet for ukrudt. Og, hvis formålet med at læse disse tips er at få mindre arbejde i haven, giver det sig selv at du ikke skal bruge tid på at luge ukrudt.
I stedet for burde du overveje at plante bunddækkeplanter, der ikke levner lys og luft til at ukrudtet kan få en chance for at spire.
3. Indret din have i mindre enheder
Som med så mange andre ting, er det nemt at lade sig afskrække fra en opgave, hvis den virker uoverskuelig og ekstremt tidskrævende. Derfor kan du i stedet overveje at indrette din have i flere enheder, så det er nemmere at komme til og mere overskueligt at dele havearbejdet op i mindre dele.
På den måde undgår du at skulle klare HELE haven, men i stedet kan du tage en del af gangen – så bliver der i hvert fald gjort noget.
Når din have så er blevet smukt indrette kan du passende kigge på udendørs overvågningskamera til private. Så kan du holde øje med at naboens børn ikke sabotere din have, og du sikre bedre mod indbrud.