Kunst kan meget. Kunst er fascinerende; det fanger blikket, får en til at undre sig, stille spørgsmål og reflektere. Når man køber kunst til hjemmet, er det mere end bare pynt – det er en investering. Kunst tilfører hjemmet en særlig signatur, hvad end det består af et maleri, skulptur eller noget tredje. Det siger noget om hjemmet og personen, der bor i hjemmet.
Find kunst til dit hjem
Eksperter har udviklet øje for detaljer og for kunst, hvorfor de ved lige, hvornår de skal investere i et kunstværk. Det er ikke så sandsynligt, at man er på samme niveau, når man blot leder efter kunst til hjemmet. Når dette er målet, kan man med fordel sætte sig ind i de forskellige kunsthistoriske perioder, for at finde den periode, der taler mest til en. Måske er man mest til den minimalistiske kunst, eller er man helt i den anden boldgade til den abstrakte ekspressionisme. Når man har fundet den stilart, man interesserer sig for, er det nemmere at finde lige det rette værk til hjemmet, da man ved, hvad man leder efter.
Besøg museer
Det er en god idé at besøge museer, for at opnå en større indsigt i kunstens verden. Man kan også købe kunst på museerne, dog reproduktioner af museets originale værker – eller andre kendte, tidsløse værker, som holder sig populære. Populære reproduktioner, som mange personer verden over har hængende, er for eksempel Claude Monets ’Åkande’-malerier: ”Water Lillies”, hvoraf originalen er udstillet på Nation Museum of Western Art. Ydermere er La Gioconda (oversat: Mona Lisa) et meget kendt maleri, som mange har købt reproduktioner af, for at hænge op i sit hjem. Originalen er udstillet på Louvre museet i Paris – og er malet af Leonardo da Vinci.
Nyfortolkninger
Som nævnt i ovenstående er reproduktioner af ældre kunst populært, men også nyfortolkninger af ældre malerier er udbredt. En reproduktion er en reel gengivelse af en original, hvor en nyfortolkning blot tager udgangspunkt i det samme motiv, men bringer en ny udgave af originalen. Et eksempel på dette er Jana Brike’s ”Gardener and The Centre of The Universe”. Dette nydelige maleri er en nyfortolkning af ”L’Origine du monde” (oversat: Verdens oprindelse). Det originale maleri er malet af kunstneren Gustave Courbet tilbage i 1866, og forestiller realistisk et nærstudie af kvindens underliv. Selve motivet har kunstneren Jana Brike taget til sig, men i stedet for at fremstille et realistisk nærstudie af kvindens underliv, har hun bragt motivet som blomster. Der er altså en verden til forskel på de to malerier, selvom man godt kan se, at det er det samme motiv. Malerierne følger to forskellige stilarter, hvilket nyfortolkninger kan. Derfor er det også populært med nyfortolkninger i sit hjem.
Gode råd
Når man har investeret i et kunstværk til sit hjem, er det en god idé også at investere i en flot ramme dertil. Rammen betyder meget for helheden, hvorfor man skal tænke meget over, hvilken farve rammen skal have samt hvor bred den skal være. Man kan med fordel vælge rammen ud fra værkets motiv; er der sorte detaljer i maleriet, vil en sort ramme fremme disse detaljer.
Ydermere bør der også foreligge grundig overvejelse i forbindelse med værkets ophængning og placering. Der er desværre en tendens til blot at hænge malerier op, hvor der lige er plads. Det er dog en bedre idé eventuelt at flytte rundt på møbler, for at indrette efter værkets bedste placering.
Der er mange elementer, man skal overveje i forbindelse med købet af et kunstværk. Det skyldes, at kunst siger meget om et hjem og om personen, der bor i hjemmet. God jagt efter den rette kunst til dig og dit hjem.