De fleste kommer på et eller andet tidspunkt i deres liv til at bo på meget lidt plads. Hvad end det drejer sig om et kollegieværelse, en lille 1-værelses lejlighed eller et enkelt værelse i en lejlighed sammen med roommates, så giver her 3 gode regler at indrette efter, når du bor småt.
Indret op ad
Regel nummer 1 når det kommer til små rum, små lejligheder og opbevaring, er at indrette op ad. Udnyt den plads du har på vægge, som du ikke har på gulvet. Et stort klædeskab eller en kæmpe kommode, kan hurtig tage al pladsen i dit værelse, hvis du ikke tænker i alternativer.
Benyt dig af hylder og reoler, som du kan bore fast på væggene i dit værelse. Hav gerne flere skabe eller små reoler opsat over og under hinanden. De skabe dig hænger længst oppe, kan sagtens være tiltænkt de ting, du alligevel kun skal have fat i en sjælden gang i mellem.
Hvis du sørger for at indrette med så mange ophængelige møbler som muligt, så undgår du at bo omringet af tunge møbler, som tager luft og lys fra dit gulv. Det er nemlig de rene linjer i gulvhøjde, som får dit værelse til at virke som et hjem, og ikke som et opbevaringsrum.
2 i én
Når du skal indrette dig på meget lidt plads, så er det en kæmpe fordel at satse på møbler, som har flere funktioner i samme produkt. Det kan f.eks. være en smal bænk, som du placere langs væggen. Denne kan indeholde en masse sko, køkkenfade eller lignende, benyttes som hyggeligt siddemøbel og sparer dig for et par stole i rummet.
Din seng kan også sagtens have flere funktioner, uden at den behøver at ligne en sovesofa fra et teenageværelse, eller omvendt, en seng man ikke kan bruge til sofahygge. I dag ved mange møbelforhandlere nemlig, at flere og flere unge mennesker ønsker at indrette sig hjemligt og trendy på begrænset plads. Derfor kan du f.eks. finde senge der både kan fungere som en helt almindelig dobbeltseng og som en enkeltmandseng eller sovesofa, hvis den ene sengedel placeres oven på den anden.
Derudover kan sengeborde og kister også sagtens udfylde flere formål. Det er nemlig let at finde sideborde og små kister, som både har plads til opbevaring, men også fungerer som natbord eller sofabord.
Overvej det grundigt, før du borer løs!
Hvis du har begivet dig ud i projektet med at flytte ind i en lille lejlighed, eller måske har fundet en roommate på Findroommate, som vil leje et værelse ud til dig, så er det bare i gang med at finde på de smarte og alternative løsninger til indretningen. Tænker man sig en ekstra gang om, inden man køber løs i IKEA, kan man nemlig få en del mere med ind i det nye hjem, end man lige havde forventet.
Her skal du dog være obs. på, hvilke regler der er om smårenovationer, i det hjem du har fået dig. Skal du f.eks. flytte i studiebolig, kan der være specielle regler for, om man overhoved må bore i fliserne på badeværelset. Det kan også være, at det værelse du har lejet, ikke er egnet til at bore tunge reoler op. Forhør dig derfor altid hos din udlejer, inden du begynder det helt store byggeprojekt. Det kan nemlig komme til at koste dig dyrt fra dit depositum.